Mit nye hjem

Så blev det endelig tid til at flytte rigtig ind på hostellet efter 2 uger i Dr. Franks hus. Line og Silje rejste hjem i tirsdags og nu er projektet endelig ”vores eget”. Lærke og jeg har nu fået hver vores værelse med fælles badeværelse, brøndvand og kloaklugt… Vi startede med en hovedrengøring hvilket mildt sagt var tiltrængt. Nu er der så lidt mindre spindelvæv på vægge og loft, gulvet er en smule renere og vasken er nu en anelse hvid og ikke brun.

Fakta om mit værelse: 16 kvm. med fliser på gulvet, 2 vinduer uden glas men med myggenet, en seng, et skrivebord, en reol og en nøgen elpære, som hænger i midten af rummet. Lige nu brænder lyset - hver aften fra 19-22 er der strøm. Jeg har stearinlys til at stå rundt omkring på værelset - de bliver tændt når lyset slukkes eller jeg sidder på den uoplyste terrasse ude foran. Hostellet er en u-formet gul bygning med terrasse hele vejen rundt og en bagterrasse med udsigt over floden. I den jordede gårdsplads står et par træer og nogle tørresnore hænger fra huset og til træerne. Naboens geder løber gerne rundt, larmer og lugter i nærheden af hostellet, og den rare spedalske Mr. Education forsøger at holde dem væk. Med mig er flyttet Rowen – en hund som en tidligere volontør har taget sig af og som jeg nu passer på. Sammen med Rowen hører 5 hvalpe, der kom til verden for 6 dage siden. De sover ude på terrassen ved min dør, hvor de har deres egen lille kasse og er årsagen til jeg vågnede 1 time før vækkeuret i morges (piv piv).

I værelsets modsatte ende er der ca. 60 meter til floden som løber neden for en skrænt. Mens jeg sidder her ved mit skrivebord kan jeg høre frøernes kvækken i baggrunden, summen af insekter og alle de andre ”junglelyde”. Sidder man få personer på bagterassen klatrer aberne i palmerne tæt på terrassen og om aftenen kommer flagermusene flyvende under loftet. Dette er virkelig midt i junglen!

Der er en fantastisk udsigt fra bagterrassen: den brune flod, regnskoven med palmer, aberne og den mærkelige fugl jeg forsøger at få ordentligt blik af. Kigger man lige ned foran terrassen ser man hønsene i buret (=lækker kyllingesuppe) som står foran hostel-køkkenet. Køkkenet er en mur med vindueshuller (uden vinduer) i væggen og et bliktag og det ligger tæt på skrænten ned til floden. Her står de to dejlige damer, Fatmata og Aminata, og laver maden til alle os volontører. Æg til morgenmad, ris, pasta eller couscous med simpel sovs evt. grøntsagssovs til de to resterende måltider. Onsdag er der frisk salat til middag og kødsovs til aften, for om tirsdagen bliver der handlet ind i byen Magburaka. Maden smager for det meste godt, men jeg savner et måltid med grøntsager, kød og salat til indimellem. Til gengæld er der frisk frugt det meste af ugen: appelsiner, grape, kokosnødder og bananer. Indimellem må to høns fra buret lade livet (gerne inde i køkkenet) og blive til en lækker krydret hønsesuppe som er blevet min Masanga-livret.

Jeg bor i det ene hjørne af hostelbygningen. På min ene side bor Lærke og på den anden har jeg 4 lokale naboer. Amara, Jinnah, Bassi og George. De arbejder alle 4 på hospitalet eller i de forretninger der er bygget op omkring.

Om kort tid hopper jeg under myggenettet og overlader mig til mørket og det insekt, som laver en yderst mærkelig lyd og som jeg endnu ikke har lokaliseret.