Tanker om hverdagen

Tiden løber af sted og jeg kan slet ikke følge med. På mange måder er der masser af timer i døgnet, især om formiddagen, men efter middagspause går eftermiddagen hurtigt. Jeg elsker at stå op om morgenen, få morgenmad på terrassen sammen med de andre, gå op på hospitalet, sige godmorgen til alle og komme ind i afdelingen hvor jeg bliver mødt med venlige smil og ”indirey”s (godmorgen). Der sker mange ting i arbejdet, men samtidig føler jeg også at det netop først er nu vi er så godt inde i projektet at vi kan sætte nogle rigtig gode ting i gang. Samtidig synes jeg næsten jeg snart er på vej hjem…

Forleden aften da jeg stod i mørket og talte i telefon slog det mig hvor meget dette er blevet min hverdag. Lugten af røg fra køkkenet om morgenen 15 min før mit vækkeur ringer. Gekkoen på min væg om aftenen som jeg har lært at sætte pris på fordi den æder nogle af de andre insekter der vil med ind under myggenettet. Stearinlyshygge-stemning på værelset om aftenen efter klokken 22 hvor strømmen går. Junglelydene som jeg helt sikker vil savne i Danmark da de slår en afslappet tone an. En kop kaffe i hospitalskantinen eller bare hænge ud der for at møde andre. Møde lokale og snakke uden at have meget at snakke om. Taknemmeligheden ved et vindpust eller en lunken cola. Glæden ved regn om aftenen som får temperaturen til at falde lidt. Smagen af hel frisk mango og ananas. Smile til lokale der bliver positivt overraskede over de få ord jeg har lært mig på temne. Børnene i landsbyen som kender mit navn og ikke længere bare kalder mig ”o porto” (hvid mand). Jeg har oveni købet næsten vænnet mig til lugten af mit altid sure håndklæde.

I påsken var jeg på tur med de andre frivillige. Vi tog til Banana Island som ligger ud i Atlanterhavet. Et helt fantastisk sted som jeg lige havde været med Jacob weekenden inden. Stille og rolig idyl på en lille strand som vi havde for os selv. Efter to nætter på denne robinson crusoe ø tog vi videre til Freetown for dagen efter at tage i et chimpansereservat, hvor de forsøger at gøre de chimpanser som har levet i fangenskab sociale og rolige igen, inden de sættes ud i naturen igen. De sidste to uger har der været intet mindre end 3 fester i landsbyen. Det er sjovt at være med og endnu sjovere at de fleste står udenfor der hvor festen foregår, da det koster 3 kr. at komme ind der hvor musikken spiller. Ellers har jeg fået tiden til at gå med bl.a. eftermiddagscykeltur med Lærke, en god bog i hængekøjen eller hygge på terrassen. Hver første søndag i måneden har vi ”Womens workshop” hvor der er et arrangement for alle kvinder i landsbyen, inklusiv os frivillige kvinder. Sidste workshop, som var i søndags, handlede om hvordan mænd behandler kvinder. Det er meget interessant at være med til disse workshops og høre om de forskellige problemer og udfordringer som de lokale kvinder står overfor i hverdagen. I pausen mellem undervisning/diskussion er der forfriskninger og selvfølgelig afrikansk sang og dans. En eller to af kvinderne starter straks med at synge, klappe og vrikke med hofterne og straks er hele salen, inklusiv mig selv i godt humør og i bevægelse. De lokale kvinder der kommer til workshoppen ser det som en vigtig ting at vi lærer at danse som en afrikansk kvinde .

Ikke mere i denne omgang. Håber I alle har det dejligt og fedt at I følger med på min log. Jeg sætter stor pris på de mails jeg får – det er skønt med lyd hjemmefra.

Vejen til internettet

Nu er det på tide at komme på nettet for jeg savner at høre lidt fra hjemmefronten samtidig med at der er arbejdsrelaterede mails der skal sendes. Tror fx UNICEF er ved at være lidt trætte af vores sene månedsrapporter…

Når Masanga village netop for at se røven af den taxi der lige er kørt – uden mig. Der er ikke andet at gøre end at vente på næste bil mod Magburaka/Makeni som er min destination. Jeg sætter mig på bænken i skyggen under mangotræet, hvor Alafia og Ishmael fra bike-shoppen sidder og slapper af. De har vist ikke lige overvejet at frokostpausen er fordi for længst. De to er nogle rigtig hyggelige gutter på 40+ som ofte sidder her på bænken. Der sidder et par andre herrer som jeg ikke kender. Vi snakker om løst og fast og om Danmark. Hvor lang tid tager det at flyve til Danmark? Jeg forklarer at man flyver over London hvor man skifter fly og må derfor også besvare spørgsmålet om hvor London ligger i forhold til Danmark. Og siden vi nu er i gang med spørgsmålene – hvor ligger Kina? Og hvad med USA? Hvad er den mest traditionelle spise i Danmark? Og hvorfor har vi ikke hverken mangotræer eller ananas? Hvorfor dyrker vi ikke ris? Pyh, nu bliver man næsten geografilærer og må fortælle at i Danmark er der 4 årstider og ikke bare våd- og tørsæson og at der ikke er så varmt i det skandinaviske område… Da der endelig kommer en taxi som jeg får en plads i og jeg forlader Masanga har jeg et stort smil på læberne men en dejlig tilfreds fornemmelse indeni.

Taxien som jeg kører med er en almindelig personbil. Jeg sidder i den del af bilen som normalt ville være bagagerum. Nu er der i stedet installeret en bænk af træ hvor vi sidder tre med hovederne klemt lidt på skrå. Foran mig, på tre-mandssædet, tæller jeg 7 personer og på passagersædet endnu 2 og så er der selvfølgelig også chaufføren. I Magburaka skifter jeg ilt en anden taxi – princippet er det samme – eneste forskel her er, at denne gang er jeg nr. to passager på passagersædet med halvdelen af røven på gearstangen. Godt jeg kun skal med i 30 min… Denne slags ture er fantastiske selvom de i bund og grund er helt forfærdelige. Folk kigger nysgerrigt på en og indleder helst en samtale hvis de kan tale lidt engelsk. Ellers sker det selvfølgelig at de blot starter på temne for at være flade af grin over at jeg kan svare dem bare lidt. Jeg bliver i så godt humør – dette kan anbefales til alle på en kedelig eller dårlig dag.

Har netop vekslet nogle dollars hos Mr. Dollars ved rundkørslen som er handelscentrum i Makeni. Jeg sidder nu på Wusum Hotel som er et luksus hotel, men også et sted at gå på nettet og være koblet på strøm samtidig – luksus!?! Har bestilt lidt mad for er blevet sulten. Til frokost derhjemme var der kun kedelig pastasalat så gav derfor mig selv lov til at få noget lidt andet i dag når nu det rent faktisk var muligt.