Tanker om hverdagen

Tiden løber af sted og jeg kan slet ikke følge med. På mange måder er der masser af timer i døgnet, især om formiddagen, men efter middagspause går eftermiddagen hurtigt. Jeg elsker at stå op om morgenen, få morgenmad på terrassen sammen med de andre, gå op på hospitalet, sige godmorgen til alle og komme ind i afdelingen hvor jeg bliver mødt med venlige smil og ”indirey”s (godmorgen). Der sker mange ting i arbejdet, men samtidig føler jeg også at det netop først er nu vi er så godt inde i projektet at vi kan sætte nogle rigtig gode ting i gang. Samtidig synes jeg næsten jeg snart er på vej hjem…

Forleden aften da jeg stod i mørket og talte i telefon slog det mig hvor meget dette er blevet min hverdag. Lugten af røg fra køkkenet om morgenen 15 min før mit vækkeur ringer. Gekkoen på min væg om aftenen som jeg har lært at sætte pris på fordi den æder nogle af de andre insekter der vil med ind under myggenettet. Stearinlyshygge-stemning på værelset om aftenen efter klokken 22 hvor strømmen går. Junglelydene som jeg helt sikker vil savne i Danmark da de slår en afslappet tone an. En kop kaffe i hospitalskantinen eller bare hænge ud der for at møde andre. Møde lokale og snakke uden at have meget at snakke om. Taknemmeligheden ved et vindpust eller en lunken cola. Glæden ved regn om aftenen som får temperaturen til at falde lidt. Smagen af hel frisk mango og ananas. Smile til lokale der bliver positivt overraskede over de få ord jeg har lært mig på temne. Børnene i landsbyen som kender mit navn og ikke længere bare kalder mig ”o porto” (hvid mand). Jeg har oveni købet næsten vænnet mig til lugten af mit altid sure håndklæde.

I påsken var jeg på tur med de andre frivillige. Vi tog til Banana Island som ligger ud i Atlanterhavet. Et helt fantastisk sted som jeg lige havde været med Jacob weekenden inden. Stille og rolig idyl på en lille strand som vi havde for os selv. Efter to nætter på denne robinson crusoe ø tog vi videre til Freetown for dagen efter at tage i et chimpansereservat, hvor de forsøger at gøre de chimpanser som har levet i fangenskab sociale og rolige igen, inden de sættes ud i naturen igen. De sidste to uger har der været intet mindre end 3 fester i landsbyen. Det er sjovt at være med og endnu sjovere at de fleste står udenfor der hvor festen foregår, da det koster 3 kr. at komme ind der hvor musikken spiller. Ellers har jeg fået tiden til at gå med bl.a. eftermiddagscykeltur med Lærke, en god bog i hængekøjen eller hygge på terrassen. Hver første søndag i måneden har vi ”Womens workshop” hvor der er et arrangement for alle kvinder i landsbyen, inklusiv os frivillige kvinder. Sidste workshop, som var i søndags, handlede om hvordan mænd behandler kvinder. Det er meget interessant at være med til disse workshops og høre om de forskellige problemer og udfordringer som de lokale kvinder står overfor i hverdagen. I pausen mellem undervisning/diskussion er der forfriskninger og selvfølgelig afrikansk sang og dans. En eller to af kvinderne starter straks med at synge, klappe og vrikke med hofterne og straks er hele salen, inklusiv mig selv i godt humør og i bevægelse. De lokale kvinder der kommer til workshoppen ser det som en vigtig ting at vi lærer at danse som en afrikansk kvinde .

Ikke mere i denne omgang. Håber I alle har det dejligt og fedt at I følger med på min log. Jeg sætter stor pris på de mails jeg får – det er skønt med lyd hjemmefra.