Ankomst til Sierra Leone

D. 23. januar

Ankomst til Freetown International Airport om aftenen d. 15. januar kun 1 døgn efter jeg blev sendt af sted fra Århus. Jacob og jeg fik en dejlig afsked og det betyder utolig meget at blive sendt afsted med masser af kærlighed. Det er nu kun en uge siden og der er sket SÅ ufatteligt meget siden! Vi havde en rigtig god tur herned og Lærke er en dejlig pige som jeg nyder at være sammen med. I lufthavnen, som bare er en lille bygning, tog det lang tid at komme gennem paskontrollen. Da jeg endelig kom igennem blev jeg vinket frem til ”health officer” og skulle fremvise mit vaccinationskort. Som jeg selvfølgelig havde fået lagt i den store rygsæk som jeg ikke havde på mig. Dumt… Han lavede et stort nummer ud af at kortet skulle jeg fremvises og hvad jeg så ville gøre nu? Forsøgte at undskylde og forklare at jeg havde alle mine vaccinationer og især gul feber-vaccinen, og efter et par minutter fik jeg et stort smil og besked på at det var ok. Pyh! Han skulle vist bare lige puste sig lidt op. Emmanson, som er en chauffør fra hospitalet, var sendt til lufthavnen for at hente os og han spottede os lynhurtigt, og vi blev kørt til hotellet, hvor vi skulle tilbringe vores første nat i Sierra Leone. Området, hvor hotellet lå, var tæt på lufthavnen, ret øde og lidt skummelt. Jeg må indrømme jeg var en smule usikker på hvor trygt det var at være der… Heldigvis overnattede flypersonalet også på det samme hotel og det gav lidt mere ro.

Tidligt næste morgen blev vi hentet af Emmanson (som nok bare havde sovet på en madras på taget af hospitalsbilen :-) og så gik turen mod Masanga. Fra starten af turen og helt til vi ankom til Masanga vinkede alle på vejen til os. Der skal ikke være nogen tvivl om, at alle ser det når der kommer en stor firhjulstrækker kørende og der er ”hvide” i bilen. Lufthavnen ligger på en halvø og vi skulle derfor sejle et stykke af vejen. Færgen blev proppet med biler og mennesker til vi troede den var fyldt til randen. Alligevel lykkedes det at få yderligere tre store biler ombord – desværre måtte en trillebør blive tilbage på kajen! Færgen, som tilsyneladende ikke altid sejler efter nogen tidsplan, var fyldt med mennesker. Kvinder kom bærende med ALT på hovedet: kurve med bananer, fisk (som de så kan ordne i ventetiden på færgen), sportstasker og plastiskdunke som man synes kan være svært at balancere med på hovedet når de er fyldte! En fantastisk færgetur med tusind farveindtryk, kvinderne flot klædt i spraglet tøj og meget venlige afrikanere, som meget gerne ville snakke.

I udkanten af Freetown holdt vi ind for at tanke bilen og for at veksle vores medbragte dollars til leoner. Jeg vekslede 200 USD og i bytte fik jeg en pose fyldt med penge! Jeg var dermed multimillionær… Det er et større job at veksle penge for man får det i stakke af 2000 eller 5000 (evt 10.000) leoner med 50 i hver stak og de skal alle tælles for man kan sagtens blive snydt. 2000 le er ca. 3 kroner, så derfor blev de 200 USD til en hele pose med penge sedler. En anden ulempe ved pengene hernede er at de stinker – man får ikke lyst til at sove med dem under hovedpuden! Når man endelig har talt pengene er der intet man hellere vil end at skrubbe sine hænder :-)

Indtryk fra bilturen til Masanga: ca. 5 timers tur fra lufthavnshotellet, det meste af vejen på EU-sponsoreret hovedvej i overraskende god stand J. Solskin, smukt landskab – frodigt det meste af vejen, bjerge, mange små landsbyer som vi kører gennem. Folk i vejkanten, bærende med alverdens ting på hovedet, bilvrag i vejkanten – ribbet for alt der kan bruges - biler på vejene som er proppet med mennesker, ting og sager og slet ikke kunne gå gennem syn i Danmark, fx sidedøren bundet fast med reb rundt om bilen, folk der sidder på kanten af en åben bagagerums-kant og meget meget andet. Får mig til at trække på smilebåndet og tænke over den store forskel i betydningen af materielle goder mellem DK og dette land. Hasarderede overhalinger med hornet i bund rundt i svingene og op af bakker. Musikken fra radioen kører for fuld drøn med fantastisk ”afrika”-musik, som er prikken over ”i”et og gør turen endnu mere fantastisk. Jeg suger alle indtryk til mig og føler mig lykkelig. Vi køber brød, ”den leende ko”, frugt og vand ind gennem bilens vinduer de steder vi gør holdt. T.I.A – THIS IS AFRIKA.
Drejer af hovedvejen og videre ud på den røde grusvej, hvor vi bumler af sted en times tid inden vi rammer en landsby, fattig og støvet som alle de andre vi har mødt, og får at vide at dette er Masanga Village. Endeligt fremme ved mit hjem de næste 4½ måned.

Jeg går i seng den første aften, glad og overvældet, og tænker på den tekst jeg læste på en lastbil vi mødte på vejen fra Freetown: ”Things will be sweet”. Og ja, det kan det da kun blive.